Velkommen til Nicklas
OT Bolig & Erhvervsudlejning har ansat Nicklas Fog Jensen som digital marketing praktikant fra 9. januar 2023. Nicklas studerer markedsføringsøkonom på International Business Academy i Kolding og er i gang med fjerde og sidste semester på sin uddannelse. I stillingen som digital marketing praktikant, vil Nicklas arbejde med OT Boligs digitale marketing strategi og videreudvikle OT Boligs digitale platforme igennem blandt andet hjemmesiden, SEO og sociale medier.
Nicklas vil arbejde fra vores kontor hos House of Innovation midt i Kolding under praktikperioden på 3 måneder. Vi er meget spændte på forløbet og vil i samarbejde udvikle OT Boligs digitale platforme yderligere.
IBA tilbyder flere forskellige uddannelser og de kan findes her.